E-3A AWAC's

Traditionen tro kan vi også i år præsentere NATO´s "Eye in the Sky" NATO E-3A AWACs. Flyet har trofast tjent NATO siden leveringen af det første fly i 1982, hvor man med udgangen af 1988 havde modtaget samtlige 18 fly. Med den seneste opdatering af flyet i 2018 og med en intelligent udfasning af de ældste fly, vil flåden fremadrettet bestå af 14 fly. Flyet har gennem årene været involveret i et utal af operationer, hvor luftrumsovervågning- og styring er hovedopgaven i alt lige fra krigsindsatser til OL. Til dagligt hedder hjembasen Geilenkirchen i Tyskland, og ellers frekventerer flyet ofte de faste deployeringsbaser i Tyrkiet, Grækenland, Italien og Norge. Flyets primære våben er dens radar, der er så kraftig, at den kan dække et område på 312.000 km2, hvilket med 3 fly kan dække hele Centraleuropa. Vi glæder os.

slide1.jpg